---
title: "Markvandring ved nyt varmeværk i Odder"
description: "Torsdag den 7. maj var Odder Kommune vært for en markvandring på arealet ved det kommende varmeværk."
date: "2026-05-12"
created: "2026-05-12"
---

# Markvandring ved nyt varmeværk i Odder

Torsdag den 7. maj var Odder Kommune vært for en markvandring på arealet ved det kommende varmeværk.

[Hjem](https://odderforsyning.dk/)

                    [Nyheder](https://odderforsyning.dk/nyheder)

                [Markvandring ved nyt varmeværk i Odder](https://odderforsyning.dk/nyheder/markvandring-ved-nyt-varmevaerk-i-odder)

Baggrunden for arrangementet er, at Odder Varmeværk har påbegyndt arbejdet med en lokalplan, som skal muliggøre, at en del af matrikel 5a, Odder By, Odder, kan anvendes til etablering af et nyt varmeværk.

Ved markvandringen deltog primært beboere fra nærområdet, men også andre interesserede havde fundet vej.

Odder Varmeværks planer for det kommende varmeværk blev præsenteret og gav anledning til både supplerende spørgsmål og positive tilkendegivelser fra de fremmødte.

Derudover præsenterede Renosyd deres visioner for fremtidens værdicentral, som indgår i de samlede overvejelser for området.
