---
title: "Stabile vandpriser for 5. år i træk"
description: "Priserne for 2026 er nu vedtaget – og endnu engang uden stigninger."
date: "2026-01-08"
created: "2026-01-08"
---

[Hjem](https://odderforsyning.dk/)

                    [Nyheder](https://odderforsyning.dk/nyheder)

                [Stabile vandpriser for 5. år i træk](https://odderforsyning.dk/nyheder/stabile-vandpriser-for-5-aar-i-traek)

# Stabile vandpriser for 5. år i træk

**Priserne for 2026 er nu vedtaget – og endnu engang uden stigninger.**

Odder Vandværks bestyrelse har besluttet at fastholde priserne for 2026, selvom der generelt ses stigende omkostninger i samfundet. Det betyder, at både det variable og det faste driftsbidrag efter målerstørrelse forbliver uændrede for femte år i træk.

Siden 1. januar 2022 har prisen pr. kubikmeter vand været den samme: **17,96 kr. pr. m³ inkl. vandafgift og moms.**Det faste bidrag for en almindelig husstandsmåler fastholdes ligeledes på 1.000,00 kr. inkl. moms.

**Årsopgørelse 2025 og budget 2026**

Alle kunder modtager årsopgørelsen for 2025 samt budgettet for 2026.

- **PBS-kunder** får begge dele som bilag til PBS-opkrævningen/udbetalingen den **12. januar 2026** i netbanken.
- **Alle kunder** kan fra slutningen af december se både årsopgørelsen og budgettet i **eForsyningen** (login-oplysninger findes på seneste opkrævning).

**Hold øje med vandforbruget**

Vi anbefaler, at du jævnligt aflæser din vandmåler og følger dit forbrug.Husk at sammenligne det afregnede antal m³ på årsopgørelsen med målerstanden på adressen. Årsaflæsningen er foretaget omkring 31. oktober 2025.

**Bemærk om flytteregnskaber**

På grund af tekniske forhold udarbejdes der **ikke flytteregnskaber fra 10. december 2025 til 15. januar 2026**.
Flytteregnskaberne vil blive udarbejdet hurtigst muligt efter denne periode.
